Fortrolighedspolitik

iRobot – Danmark

FORTROLIGHEDSPOLITIK

iRobot Corporation (”iRobot”, ”vi”, ”os” eller ”vores”) er forpligtet til at beskytte dine personlige oplysninger. Denne Fortrolighedspolitik forklarer, hvordan oplysninger om dig eller tilknyttet til dig (”personlige oplysninger”) bliver indsamlet, brugt og offentliggjort af iRobot. Denne Fortrolighedspolitik gælder for vores websteder og tjeneste, herunder www.iRobot.dk (”Webstedet”), såvel som for forbrugerenheder, du registrerer på vores tjeneste, og for de online-applikationer (”Apps”), der leverer understøttelse til disse forbrugerenheder (under ét vores ”Tjeneste”). Denne Fortrolighedspolitik gælder ikke for iRobot®-enheder, der anvendes til forsvar og sikkerhed, uddannelse eller til kommercielle applikationer.

Hvad angår love om beskyttelse af data er iRobot Corporation den dataansvarlige for personlige oplysninger, vi har om dig.

1.            Hvordan vi indsamler og bruger oplysninger

2.            Deling af personlige oplysninger med tredjeparter

3.            Dine valg angående dine oplysninger

4.            Sikkerhed og lagring af oplysninger

5.            Børns privatliv

6.            Links til tredjeparts websteder

7.            Opdateringer til denne politik

8.            Meddelelse til dig

9.            Kontakt os

10.          Dato for seneste revision

Robot- og datasikkerhed hos iRobot

Hos iRobot tager vi sikkerheden af vores produkter meget alvorligt. Hvis du er kunde hos iRobot, og du bruger vores forbundne produkter, får du her alle de oplysninger, du har brug for at vide om iRobot®-principper for produktsikkerhed. Datasikkerhed

1.             HVORDAN VI INDSAMLER OG BRUGER OPLYSNINGER

Generelt.

Vi indsamler personlige oplysninger for at kunne give dig en personaliseret, anvendelig og effektiv oplevelse. De kategorier af oplysninger, vi indsamler, kan omfatte:

  • Oplysninger, du giver os. Vi indsamler og lagrer personlige oplysninger, heriblandt din
    e-mailadresse, dit brugernavn og din adgangskode, din forsendelsesadresse, dine faktureringsoplysninger og dit telefonnummer, når du registrerer en iRobot®-konto, bruger iRobot®-tjenesten, shopper online, tilmelder dig for at få tilbud eller kommunikerer med os. Hvis du registrerer din enhed online, via e-mail eller på en anden registreringsmåde, indsamler vi også oplysninger om din iRobot®-enhed, f.eks. enheds-ID, serienummer eller produktkode.
  • Oplysninger, vi modtager fra tredjeparter. Hvis du interagerer med vores Websted eller Apps gennem forskellige sociale medier, såsom når du 'Synes godt om' eller 'Følger' os på forskellige sociale netværk, eller får adgang til vores Tjeneste gennem en tredjeparts forbindelse eller logon, kan vi modtage oplysninger fra det sociale netværk, såsom dine profiloplysninger, dit profilbillede, dit køn, dit brugernavn, bruger-ID tilknyttet din konto på det sociale medie, din aldersgruppe, dit sprog, dit land, din venneliste og alle andre oplysninger, du tillader det sociale netværk at dele med tredjeparter. De data, vi modtager, afhænger af dine fortrolighedsindstillinger hos det sociale netværk. Du bør altid gennemse og om nødvendigt tilpasse dine fortrolighedsindstillinger på tredjeparts websteder og tjenester, før du linker eller forbinder dem til vores Tjeneste.

Vi bruger disse oplysninger til at drive, vedligeholde og forsyne dig med Tjenestens funktioner og funktionalitet, til ordrebehandling og forsendelse, til at yde kundeservice, og til at kommunikere direkte med dig, f.eks. sende dig information om dine ordrer, salg af produkter, særlige tilbud og nye websted-funktioner. Du kan kontrollere din modtagelse af e-mail ved at gå ind på ”Min Konto”-siden på vores Websted eller gennem Appsene. Vi kan også sende dig Tjeneste-relaterede e-mails eller meddelelser (f.eks. kontoverificering, ordrebekræftelser, ændringer eller opdateringer af Tjenestens funktioner, tekniske og sikkerhedsmæssige meddelelser). Du kan muligvis ikke vælge Tjeneste-relaterede e-mails fra. Du kan finde flere oplysninger om dine kommunikationsmæssige præferencer i ”Dine valg angående dine oplysninger” nedenfor.

Oplysninger, vi indsamler fra registrerede iRobot®-enheder

Nogle af vores robotter er udstyret med Smart-teknologi, der gør det muligt for dem at sende data trådløst til Tjenesten. For eksempel kan robotten indsamle og sende oplysninger om sin funktions- og brugsstatistik, f.eks. om batteriets levetid og tilstand, antallet af missioner, enheds-identifikatoren og kortlægning af stedet. Når du registrerer din iRobot på online-Appsene, indsamler og vedligeholder Appsene oplysninger om brugen af iRobot og/eller brugen af Appsene og deres funktioner, transaktioner i Appsene, tekniske specifikationer, nedbrud og andre oplysninger om, hvordan du bruger din iRobot® og produkt-Appsene. Vi indsamler også oplysninger, der angives under opsætningen.

Vi bruger disse oplysninger til at indsamle og analysere statistik og brugsdata, diagnosticere og løse teknologiske problemer, fremme enhedens funktion og forbedre brugeroplevelsen. Vi kan bruge disse oplysninger til at give dig personaliseret kommunikation, herunder marketing- og reklamemeddelelser som f.eks. e-mails med oplysninger om bestilling af produkter, når din enhed indikerer, at et batteri er ved at være tomt. Vores robotter sender ikke disse oplysninger, medmindre du registrerer din enhed online og opretter en Wi-Fi-forbindelse eller forbindelse til en anden enhed via Bluetooth. Det er muligt at bruge vores robotter med Smart-teknologi uden Wi-Fi- eller Bluetooth-datatransmission ved simpelthen at frakoble Wi-Fi eller Bluetooth fra enheden eller ved aldrig forbinde enheden overhovedet.

Brug af cookies og anden teknologi til indsamling af oplysninger

Vi bruger cookies til at lagre og få adgang til oplysninger, mens vi giver adgang til vores Tjeneste. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores Cookie-politikUdover cookies indsamler vi automatisk bestemte typer af brugsoplysninger, når du bruger iRobot®-tjenesten. Vi kan indsamle logfil-oplysninger fra din browser eller mobilenhed, hver gang du får adgang til Tjenesten. Logfil-oplysninger kan omfatte information såsom din web-forespørgsel, IP-adresse og browser-type, oplysninger om din mobilenhed, henvisende / sidst besøgte sider og URL, antallet af klik og hvordan du interagerer med links på Tjenesten, domænenavne, landingssider og sete sider og andre sådanne oplysninger.

Vi kan benytte ”clear gifs” (også kendt som web beacons), der bruges til anonym sporing af vores Kunders online brugsmønstre. Derudover kan vi også bruge clear gifs i HTML-baserede e-mails sendt til vores Kunder for at spore, hvilke e-mails der bliver åbnet, og hvilke links modtagerne klikker på. Oplysningerne muliggør mere præcis rapportering og forbedring af Tjenesten. Du kan indstille dine e¬≠mailindstillinger til at forhindre automatisk download af billeder, der kan indeholde disse teknologier, som ville lade os vide, om du har åbnet vores e-mail og udført bestemte funktioner med den.

Vi kan også indsamle analysedata eller bruge tredjeparts analyseværktøjer til at hjælpe os med at måle trafik og brugstendenser på Tjenesten og for at forstå mere om vores Kunders demografi. Disse værktøjer indsamler oplysninger sendt af din browser eller mobilenhed, herunder hvilke sider du besøger, din brug af tredjeparts applikationer og andre oplysninger, der hjælper os med at analysere og forbedre Tjenesten.

Selvom vi gør vores bedste for at respektere vores Kunders præferencer angående personlige oplysninger, kan vi på nuværende tidspunkt ikke reagere på anti-sporingssignaler fra din browser.

Når du får adgang til Tjenesten på eller gennem en mobilenhed, kan vi modtage eller indsamle og lagre information, heriblandt et unikt identifikationsnummer tilknyttet din enhed eller vores mobilapplikation (herunder for eksempel en UDID, Unique ID for Advertisers (”IDFA”), Google Ad ID eller Windows Advertising ID) og oplysninger om mobilselskab, enhedstype, model og fabrikat, mobilenhedens operativsystem og telefonnummer. Vi vil ikke registrere eller spore dit nøjagtige opholdssted uden dit samtykke. Hvor det er nødvendigt, vil vi bede om dit samtykke, inden vi bruger oplysninger (heriblandt GPS-koordinater) om dit nøjagtige opholdssted.

Vi bruger eller kan bruge data indsamlet via cookies, logfil, enhedsidentifikatorer, steddata og information fra clear gifs til at: (a) huske oplysninger, så du ikke behøver at genindtaste dem under dit besøg eller næste gang, du besøger Webstedet; (b) levere og behandle tilpasset, personaliseret reklame; (c) sørge for og overvåge Tjenesternes effektivitet; (d) overvåge samlede målinger såsom det samlede antal af besøgende, trafik, brug og demografiske mønstre på vores Websted og Tjenesterne; (e) diagnosticere eller løse teknologiske problemer; og (f) til på anden vis at lægge planer for og forbedre vores Tjeneste.

Oplysningerne, der bliver genereret af din enhed eller browser og brugt til at analysere din brug af vores Websted (inklusive din IP-adresse), kan blive sendt til og gemt på servere i USA.

2.             DELING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER MED TREDJEPARTER

Vi deler muligvis dine personlige oplysninger med følgende parter:

  • Andre virksomheder ejet af eller under fælles ejerskab med iRobot®, hvilket omfatter vores datterselskaber (dvs. enhver organisation, vi ejer eller kontrollerer) og vores øverste holdingselskab (dvs. enhver organisation, der ejer eller kontrollerer os) og alle dets datterselskaber. Disse virksomheder vil bruge dine personlige oplysninger på samme måde, som vi kan ifølge denne Fortrolighedspolitik
  • Tredjeparts leverandører og andre tjenesteudbydere, der udfører tjenester på vores vegne, udelukkende for at udføre deres arbejde for os, der kan omfatte identificering og behandling af målrettede reklamer, levering af e-handelstjenester, supplering af indhold eller tjeneste, fakturering, drift af websted, behandling og autorisering af betalinger, kundeservice og levering af analysetjenester eller professionelle tjenester. For yderligere oplysninger om den måde, hvorpå disse organisationer behandler dine personlige oplysninger, kan du kontakte os som beskrevet nedenfor
  • Med dit samtykke, til udvalgte tredjeparter, som vi mener kan tilbyde dig produkter eller tjenester, du kan have glæde af
  • Tredjeparter på din anmodning. For eksempel kan du have mulighed for at Synes godt om eller Følge os på sociale medier, og den handling kan blive annonceret på din tidslinje, være synlig for dine venner eller følgere eller på anden vis blive delt offentligt
  • Andre parter i forbindelse med enhver virksomhedstransaktion, såsom en sammenlægning, salg af alle eller en del af virksomhedens aktiver eller aktier, reorganisering, finansiering, ændringer i kontrollen eller en anden virksomheds eller tredjeparts erhvervelse af hele eller en del af vores forretning, eller i tilfælde af konkurs eller relaterede eller lignende skridt, og
  • Tredjeparter, hvor det er påkrævet for at (i) efterleve en gældende lov, bestemmelse, stævning/retskendelse, juridisk proces eller andet offentligt forlangende, (ii) håndhæve vores Vilkår for Tjeneste, herunder efterforskningen af potentielle overtrædelser deraf, (iii) efterforske og forsvare os mod tredjeparts krav eller beskyldninger, (iv) beskytte mod skade på iRobot®s, dets Kunders eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed som påkrævet eller tilladt ved lov og (v) registrere, forhindre eller på anden vis imødegå kriminalitet (herunder bedrageri og forfølgelse), sikkerhedsmæssige eller tekniske uhensigtsmæssigheder.

Vi kan også dele oplysninger med andre i en samlet og anonym form, der ikke med rimelighed identificerer dig direkte som person.

3.              DINE VALG ANGÅENDE DINE OPLYSNINGER

Få adgang til, ret og opdater personlige oplysninger.

Du har følgende rettigheder i relation til dine personlige oplysninger: (i) retten til at blive informeret om, hvordan dine personlige oplysninger bliver brugt; (ii) retten til at få adgang til de personlige oplysninger, vi har om dig; og (iii) retten til at anmode om rettelse af ukorrekte personlige data, vi har om dig, og til at anmode om blokering eller sletning af dine personlige oplysninger, hvor behandlingen af dem ikke overholder lokale love om databeskyttelse.

Du kan få adgang til, rette og opdatere visse personlige oplysninger, som du har givet os, ved at klikke på ”Min Konto” på vores Websted. Du kan få adgang til, rette og opdatere personlige oplysninger, som ikke er tilgængelige via ”Min Konto”, ved at skrive til os på kontaktadressen herunder. Giv os venligst så mange oplysninger, som du kan, om de personlige oplysninger, du søger, og vi vil med glæde forsøge at hjælpe dig med at finde dem.

For på anden vis at gøre brug af dine rettigheder, eller hvis du har nogen spørgsmål angående dine rettigheder, så kontakt os venligst ved at bruge oplysningerne i sektionen ”Kontakt os” nedenfor.

Marketing. Fra tid til anden kan vi kontakte dig med oplysninger om vores produkter og tjenester. De fleste marketing-meddelelser, vi sender, vil være på e-mail eller via vores Apps. Hvis du ikke ønsker at modtage marketing-meddelelser fra os, vil du som regel kunne fortælle os det ved at markere visse bokse på de formularer, vi bruger, første gang vi indsamler dine kontaktoplysninger.

Du kan kontrollere dine kommunikationsmæssige præferencer via ”Min Konto”-siden på vores Websted eller App. Du kan også klikke på ”afmeld”-knappen på enhver reklame-e-mail, vi sender til dig. Bemærk, at du muligvis ikke kan afmelde eller fravælge ikke-reklamemæssige meddelelser angående din konto, såsom kontoverificering, ordrebekræftelser, ændringer eller opdateringer af Tjenestens funktioner, eller tekniske og sikkerhedsmæssige meddelelser).

Hvis du har givet os tilladelse til at gøre det, kan vi dele dine kontaktoplysninger med udvalgte tredjeparter, således at de kan give dig information om produkter og tjenester, som de mener kan være af interesse for dig. Hvis du beslutter, at du ikke længere ønsker, at vi deler dine kontaktoplysninger med udvalgte tredjeparter til marketingformål, kan du underrette os om det ved at bruge vores kontaktoplysninger tæt på slutningen af denne Fortrolighedspolitik.

Enhedsindsamling. Du kan kontrollere eller stoppe indsamlingen af brugsdata fra din registrerede iRobot®-enhed ved at frakoble din Wi-Fi eller Bluetooth fra Appen, for eksempel ved at ændre din Wi-Fi-adgangskode. Du kan kontakte os på global.irobot.com, hvis du har spørgsmål om frakobling af din iRobot®-enhed.

Online reklame. Vi, eller vores tredjeparts reklamepartnere, kan vise dig reklamer på vores Websted eller vores Apps. For at gøre dette kan vi eller vores reklamepartnere indsamle oplysninger om, hvordan du bruger eller opretter forbindelse til vores Websted, vores Apps eller de typer af andre websider, sociale medier, indhold og reklamer, som du eller andre, der bruger den enhed, du opretter forbindelse til vores Websted eller vores Apps med, interagerer med, besøger eller ser. De indsamlede oplysninger kan også omfatte IP-adressen for den enhed, du forbinder til vores Websted eller vores Apps.

Vi eller vores reklamepartnere bruger de indsamlede oplysninger til at sikre, at de annoncer, du ser på vores Websted, vores Apps og andre parters websteder og apps (hvor vores partnere har reklameplads) er mere relevante for dig.

Typisk bruges cookies og lignende teknologier til at levere denne type reklame. Du kan lære mere om cookies og om, hvordan man administrerer brugen af dem, ved at læse vores cookie-politik. For at finde ud af mere om andre lignende teknologier, såsom clear gifs/web beacons, vil du måske have lyst til at besøge www.allaboutcookies.org eller the Network Advertising Initiatives online-ressourcer på www.networkadvertising.org.

Du kan fravælge indsamlingen af oplysninger via nogle cookies eller lignende teknologier ved aktivt at administrere indstillingerne for din browser eller mobilenhed. Se venligst den tekniske information til din browser eller mobilenhed for instruktioner om, hvordan man sletter og deaktiverer cookies og andre sporings- og registreringsværktøjer.

I EU kan du fravælge mange netværksreklameprogrammer, der sporer dine aktiviteter over flere websteder for at levere personaliseret reklameindhold til dig, ved at besøge www.youronlinechoices.eu. Sletning af browser-cookies kan fjerne dine fravalgs-præferencer, så du bør bruge disse værktøjer periodisk for at sikre, at dine præferencer er opdaterede.

Bibeholdelse af data: Du kan kontakte os på global.irobot.com for at anmode om, at dine personlige oplysninger bliver slettet fra vores systemer. Vi forbeholder os retten til at afidentificere dine personlige data, herunder oplysninger om brug af iRobot®-enhed og Tjeneste, og til at beholde dine anonymiserede oplysninger i vores egne registre.

4.              SIKKERHED OG LAGRING AF OPLYSNINGER

iRobot er optaget af dine oplysningers sikkerhed og bruger fysiske, administrative og teknologiske sikkerhedsforanstaltninger for at hjælpe med at bevare integriteten og sikkerheden af alle personlige oplysninger, som vi indsamler, og som vi deler med vores tjenesteudbydere. Intet sikkerhedssystem er dog uigennemtrængeligt, og vi kan ikke 100 % garantere vores systemers sikkerhed. I tilfælde af, at nogen personlige oplysninger under vores kontrol bliver kompromitteret som resultat af et brud på sikkerheden, vil vi tage rimelige skridt for at undersøge situationen og, hvor det er passende, underrette de personer, hvis personlige oplysninger kan være blevet kompromitteret, og tage andre skridt i overensstemmelse med gældende love og reguleringer. Hvis du ønsker at ændre din adgangskode, eller hvis du bliver opmærksom på tab, tyveri eller uautoriseret brug af din adgangskode, så kontakt os venligst på global.irobot.com eller via telefon på +1-800-727-9077.

iRobot kan behandle dine personlige oplysninger på servere, der ikke står i dit hjemland. Du samtykker i overførelsen af dine personlige oplysninger til USA eller ethvert andet geografisk sted. Hvis du tilgår Webstedet eller Tjenesten fra et sted uden for USA, så vær venligst opmærksom på, at lovene i USA eller andre retsområder, hvor vi eller vores tjenesteudbydere behandler dine personlige oplysninger, muligvis ikke giver samme privatlivsbeskyttelse som loven i dit retsområde, og at dine personlige oplysninger under visse omstændigheder kan blive tilgængelige for politimyndigheder og juridiske myndigheder i overensstemmelse med lovene i disse andre retsområder.

5.              BØRNS PRIVATLIV

Vores Tjeneste er ikke rettet mod personer under 13 år, og vi indsamler eller bibeholder ikke tilsigtet oplysninger fra personer under 13 år. Hvis du bliver opmærksom på, at personlige oplysninger om en person under 13 år er blevet leveret til os, så kontakt os venligst øjeblikkeligt ved at bruge oplysningerne herunder.

6.              LINKS TIL TREDJEPARTS WEBSTEDER

Tjenesterne kan fra tid til anden indeholde links til og fra vores partnernetværks, annoncørers, handelspartneres, forhandleres og søsterselskabers tredjeparts hjemmesider. Hvis du følger et link til nogen af disse hjemmesider, bemærk da venligst, at disse hjemmesider har deres egen politik om beskyttelse, og at vi ikke accepterer nogen former for ansvar for deres politikker. Læs venligst de enkelte politikker, før du sender nogen oplysninger til disse hjemmesider.

Vores Websted kan desuden inkludere funktioner fra sociale medier, såsom Facebook-, Twitter- og Pinterest-knapper (såsom ”Synes godt om”, ”Tweet” eller ”Pin”). Disse sociale medier kan automatisk registrere oplysninger om din browsing-adfærd, hver gang du besøger et websted, der har en sociale¬≠medier-knap, uanset om du klikker på knappen. Dine interaktioner med disse funktioner er reguleret af fortrolighedspolitikken for den virksomhed, der leverer funktionen, ikke af vores fortrolighedspolitik. Gennemgå venligst dine privatlivsindstillinger på de sociale mediers websteder.

7.              OPDATERINGER TIL DENNE POLITIK

Vi forbeholder os retten til at modificere denne Fortrolighedspolitik fra tid til anden. Hvis vi foretager nogen ændringer af denne Fortrolighedspolitik, vil vi ændre ”Dato for seneste revision” herunder og opslå den opdaterede Fortrolighedspolitik på denne side.

8.             MEDDELELSE TIL DIG

Hvis vi skal give dig oplysninger om noget, hvad enten det er af juridiske, marketingmæssige eller andre forretningsrelaterede årsager, vil vi vælge, hvad vi mener er den bedste måde at komme i kontakt med dig på. Vi vil som regel gøre det via e-mail eller ved at placere en meddelelse på vores Tjeneste. Det, at vi kan sende meddelelser til dig, vil ikke forhindre dig i at kunne fravælge visse typer af kontakt som beskrevet i denne Fortrolighedspolitik.

9.             KONTAKT OS

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Fortrolighedspolitik eller til vores fortrolighedspraktikker, så kontakt os venligst på global.irobot.com eller ved at skrive til os på:

I USA:

8 Crosby Drive

Bedford, MA 01730

I EU:

10 Greycoat Place

London SW1P 1SB

United Kingdom

10.          DATO FOR SENESTE REVISION

Denne Politik blev senest revideret, og er gældende fra og med, 25-08-2017.